| MINDEORD
Erik Thastum 1927-2010,
I slutningen af januar døde tidligere rektor ved Silkeborg Amtsgymnasium Erik Thastum. Han havde i sit liv overlevet to angreb af kræft, men denne gang orkede han ikke mere. Han var klar til det sidste og havde egentlig regnet med at skulle have endnu en behandling, der kunne mildne hans talebesvær. Men han døde en dag, bogstavelig talt i armene på sine kære.
I 1963 kom Erik Thastum til Th. Langs Skoler som rektor for gymnasiet, kaldet fra København til en ærværdig og selvbevidst privatskole, hvor gymnasiet var en del af en meget større helhed med seminarium og øvelsesskole. Seminariet var landskendt for sin pædagogiske nytænkning, gymnasiet havde rod i en gudelig tradition med frøknerne Lang som de første ledere, og den nye rektor måtte indordne sig under en bestyrelse og de andre skoleformers beslutninger.
Alt dette kunne godt mærkes, når man kom som nyuddannet cand.mag. til gymnasiet i 1973. Man måtte gennem mange lokaler og forkontorer for at komme ind til rektor, hvis kontor var klemt inde i et hjørne af de mange bygninger. Til gengæld var der høje mørke træpaneler på væggene, og i det fjerneste hjørne bag et skrivebord sad skolens rektor - det hele virkede respektindgydende mørkt og stort, også den store mand, der tårnede sig op foran én.
I mit fag dansk underviste man i litteratur, og til den ende fandtes der tre glimrende antologier, der indeholdt de tekster, vi havde brug for. Rektor var selv dansklærer, og det kom til flere sammenstød mellem ham og den nyuddannede, der havde helt andre forestillinger med sig fra universitetet i de år. Tilgangen til gymnasiet voksede eksplosivt i hele landet, også i Silkeborg. Gymnasiet udvidede, og der blev ansat mange nye lærere, som fandt sammen i den ene ende af lærerværelset, og vi havde en fornemmelse af, at vores rektor hørte til i en anden verden end os.
Men så skete der noget, da gymnasiet måtte forlade den store skoleinstitution Th. Lang og rykkede uden for byen og blev til Silkeborg Amtsgymnasium. Rektor fik bygget »sin« skole. Vi flyttede ud på Gødvad Bakke i en moderne skole, hvis byggeri Thastum havde fulgt meget tæt - og vi opdagede efterhånden, at der skete store ændringer. Thastum var jo blevet enevældig, efter at han var blevet den eneste leder, og hvad ville det føre til? Nu kunne han (endelig) få det, som han ville have det! Og det fik han.
Som lærergruppe oplevede vi (i hvert fald jeg) det, som at han nu kunne tillade sig at dele ansvaret med nogle af os, der havde skoene på, - med os, der underviste. Efter et par år uddelegerede han nogle af sine beføjelser til en gruppe lærere, som (i rotation) i et antal år hver havde ansvaret for en del af skolens ledelse, sammen med ham. Vi var ikke i tvivl om, at vi havde en rektor, der var det sidste led, hvis det kom til de store modsætninger, men vi fik mulighed for at se vores egen arbejdsplads som en helhed, hvor der skulle træffes beslutninger, der måske gik på tværs af rent faglige eller personlige interesser - og det var en kæmpe læreproces, som gav de mange af os, der fik mulighed for at prøve det, et helt andet forhold til vores arbejdsplads. Learning by doing, man kan vel kalde det en slags mesterlære. Og inspirationen gik vist begge veje: I årene med store ændringer var det nødvendigt med brede debatter, og han stillede et år sit sommerhus i Thy til rådighed for hele sværmen af kolleger, som sov i campingvogne, på lofter og gulve, og så blev der diskuteret skoleudvikling om dagen og festet om natten i de lavloftede stuer!
Når Thastum havde været til rektormøder, kunne han fortælle bagefter, at hans rektorkolleger mente, at han ikke var rigtig klog, når han gav magten fra sig, og det ville kun føre til konflikter. Det fortalte han gerne grinende, fordi han var sikker på, at han gjorde det rigtige. Og på sin egen, ind imellem noget bastante måde, praktiserede han en demokratisk skoleledelse.
Hans kontor på den nye skole kunne ses som et billede på den store forandring. Det lå ud til den fælles gang, man gik lige ind; det største møbel - ud over hans kæmpe, høje kontorstol - var et stort rundt bord, som man kunne være mange omkring. Og han var modtagelig for alle ideer, der havde med skolen at gøre, og ville gerne diskutere dem.
Rektor Thastum var skolemand i det vadested, som vi befandt os i i 70'erne, og han indførte overgangen fra den autoritære skole til en oplyst og moderne arbejdsplads.
Det skylder vi ham stor tak for.
I sin tid som pensioneret rektor i Silkeborg underviste han i de emner, som han fandt interessante, og her fik han videreudfoldet den faglige side af sin kunnen. Og samtidig nåede han at opleve glæden ved kone, børn og børnebørn lige til det sidste, hvor han akkurat nåede at være med til sit yngste barnebarns dåb.
Det har været en fornøjelse at kende et menneske, der i den grad har udforsket og brugt sine aldres forskellige muligheder.
Anne Grete Nielsen, fredag 5. marts 2010 (pensioneret i 2004 fra Silkeborg Amtsgymnasium)http://gymnasieskolen.dk/erik-thastum-1927-20105 |
|
